Historie:

Omkring 1880 opstod de første dværgkaniner med en vægt på ca. 1,3 - 2,2 kg. Alle var hvide med røde øjne.

Dværgkaninerne blev gennem årene forædlet til racen Polish. I Skandinavien blev racen senere tildelt navnet Dværghare.

I slutningen af 1800-tallet importerede tyskerne og hollænderne Polish fra England og ændrede hurtigt og dygtigt typen i retning mod  den Hermelintype, vi kender i dag. De første var alle hvid, rødøjet og tildeltes navnet for ligheden i pelstypen med det lille rovdyr af samme navn.

I 1918 præsenterede tyskerne for første gang en hvid, blåøjet variant som blev benævnt navnet Sachsische Hermelin, og allerede i 1921 blev den nye variant optaget i den Danske Kaninstandard under navnet Saksisk Hermelin.

Det var Hollænderne, der i 1930erne begyndte at overføre de andre kaninracers pelsfarver på Hermelinen. Farvedværgene blev anerkendt i Nederlandene i 1940.

I 1950 blev Hermelinen optaget i Nordisk Kaninstandard, men var ganske begrænset gennem mange år. Således var der kun udstillet 8 farvede Hermeliner på de 10 landsudstillinger gennem 1950érne, 7 sorte og 1 vildtgrå, og der var heller ikke nævneværdig fremgang i 60érne. Vi skal helt frem til 70érne før det begyndte at gå fremad. I 1972 udstilledes 34 Hermeliner og i 1973 var tallet steget til 82 fordelt på 10 farver.

Beskrivelse:

Vægt:

Hermelinen må veje fra 800 til 1300 gram.

Racepræg og præsentation:

Det perfekte hoved er kuglerundt, set både forfra og fra siderne, ørerne er korte, sammenstillede og opretstående og må ikke være over 7 cm.

Ørerne skal passe til hovedet altså hverken for grove eller for splejsede og  tynde.

En længde på ca. 5,2 cm. klæder det runde hermelinhoved.

Øjnene er klare, og begge øjne skal have samme farve.

Benstillingen skal være således at alle 4 ben er parallelle med kroppen.

Hos farvede dyr og dyr med farvede løb skal kløerne være farvede. Alle kløer skal have samme farve. Hvide dyr har farveløse kløer.

Hverken hanner eller hunner må have hagepose.

Halen bæres lige og tæt op med bagkroppen.

Kropsform:

Kroppen er kort og valseformet og siderne skal være parallelle, og den skal have en god afrunding af bagkroppen uden flade lår, stejlt kryds eller udstående knogler. Kroppen må ikke være smal fortil ved brystkassen, idet kaninen derved mister de parallelle sider og får et ”gumpetungt” udseende, kroppen skal være cylinderrund og ryggen skal være muskuløs, sådan at rygraden ikke står og danner tagryg.

Benene skal være solide og bagbenenes siddeflade skal være parallelle med kroppen.

Parallelle sider og en kort krop sammen med et stort rundt hoved giver den ideelle hermelintype.

Kroppen skal bagtil slutte af med en god afrunding og ikke en tilspidsning som ofte ses.

Bagdelen på hermelinen skal ligesom på alle andre racer, være med en god afrunding, den må hverken være flad eller stejl.

Hermelinen kan enten præsentere sig liggende, med vægten samlet på benene, med let løftet bryst eller stolt knejsende med strakte forben.

Pels:

Hermelinen har en kort pels ca. 2 – 2,5 cm. med almindelig tæthed og fin kvalitet.

Pelsen skal være regelmæssig på hele dyret, uden tydelige grove dækhår og uden bløde uldhårspartier på bryst, bug og bag. Den skal være glansfuld og smidig, og passe til den farvevariant, pelsen skal vise. På en tæt pels kommer det glansfulde dog ikke så klart frem som på en tyndere pels.

Farve & tegning:

Hermelinen er anerkendt i alle standardens anerkendte farver. Den er også anerkendt i alle de i standarden anerkendte tegninger og pelstyper med dertil anerkendte farver undtagen Californian.

Kondition – pleje:

Hermelinen skal med sin pleje og sundhedstilstand vise at den er i udstillingsform. Hermelinen skal have rene ører, tørre øjne og næse. Kløerne skal være rensede og klippede, pelsen skal være ren og glansfuld, og der skal være et tatoveret et tydeligt øremærke i venstre øre samt avlernummer i højre øre. Dyret skal være fri for utøj og sygdom, og Hermelinen skal roligt lade sig håndtere af dommeren.