satin


Hermelin, satin

Historie:

Pelstypen opstod som mutation hos Walter Huey, Indiana i 1935 i en bestand af Havanaer.

Racen Satin blev importeret til Danmark i 1972 af Carl Aage Sørensen.

Hermelin, satin er fremavlet flere steder i Europa og USA gennem 1980érne.

Pelsen:

Pelslængde som normalhårede hermeliner.

Et satinhår er i tværsnit 15% tyndere end normalhår.
Normalhår omgives af overfladhud, hvis celler ligger ovenpå hinanden som tagsten. Under ligger et lag, hvor hårenes farvestoffer lagres (ingen hos hvide) og inderst marven, der er luffyldte celler, som udgør den største del af håret.

Satinhåret mangler næsten hele marven og overfladehuden er tyndere, cellerne er ikke taglagte og er glasagtigt gennemsigtige.

Netop denne opbygning giver satinhårene den stærkere glans og gør farverne mere klare og kraftige.

Dækhårene på en normalpels fortykkes på de yderste 25% af længden.

På satinhåret udgør fortykkelsen mindre end 10%.

Farver:

Anerkendes i alle anerkendte pelsfarver undtagen hvid.

Elfenben er betegnelsen for den svagt gullige farve, der opstår i hvid, rødøjet og hvid, blåøjet.

Øjne og klør:

Som samme farve i normalhåret.

Projekt:

Siden Europaudstillingen i Metz 2015 har jeg haft en lille isme for denne specielle pelsvariant, men først i forbindelse med det tyske Bundeskaninchenschau i 2017 lykkedes det at hjembringe 1,2 røde i antagelig pelskvalitet og farve. Kropsform og ører på importerne passer ikke helt med kravene i Nordisk Kaninstandard, hvorfor alle er krydset med vildtgrå og ræverød.

Sæsonen 2018 skulle forventeligt have givet en masse vildtrøde unger med arvelighed for satin. Resultaterne afslører vist til fulde, hvorfor tyskerne blot bruger benævnelsen rød og ikke ræverød, som i Skandinavien.

Der falder unger fra satin, rød x vildtgrå og også i de enkelte kuld i indtil 3 forskellige rødlige og grålige nuancer og endda enkelte, der ganske simpelt er vildtgrå. Parringen satin, rød med ræverød har også resulteret i en ikke ventet gullig farve.

Sæsonen 2019 er første forsøg på at kreere satinfaktoren. Der er indkøbt 2 tyske satinhanner og 1 satinhun fra Polen. Sidstnævnte parres med satinhannnerne og resulterer kun i satinafkom. Satinhannerne benyttes også i forbindelse med de vildtrøde og vildtgrå hunner fra sidste års avl. Indtil videre (18/6) er der kommet satinunger i farverne ræverød, vildtrød og vildtgrå samt visuelt almindelige vildtgrå, vildtrøde, ræverøde og vildtgule. 
Da flere af de røde slet ikke matcher den i Nordisk Kaninstandard beskrevne ræverøde farve, er det efter dialog med et par kloge dommere besluttet fremover, at benævne de røde satin som Hermelin, satin, rødorange.


Vi har desværre ikke Hermelin, satin mere!