Hermelin

 


Historie:
I 1884 udstillede Meynell fra Darlington, Hull, England de første dværgkaniner med en vægt på ca. 1,5 kg. Alle var hvide med røde øjne og fik senere racenavnet Polish. De eksisterer stadig, men adskiller sig på mange måder fra Hermelin.
 
I slut 1880erne importerede tyskerne og hollænderne Polish fra England og ændrede hurtigt typen i retning mod den Hermelin, vi kender i dag. 
I 1918 præsenterede tyskerne for første gang en hvid, blåøjet variant som gik under navnet Sachsische Hermelin, og allerede i 1921 blev den nye variant optaget i den Danske Kaninstandard under navnet Saksisk Hermelin.
Det var Hollænderne, der i 1930erne begyndte at overføre de andre kaninracers pelsfarver på Hermelinen. Farvedværgene blev anerkendt i 1940.
I 1950 blev Hermelinen optaget i Nordisk Kaninstandard, men der var kun ganske lidt interesse for dem gennem mange år, således var der kun udstillet 8 farvede Hermeliner på de 10 landsudstillinger, der var i 50érne, 7 sorte og 1 vildtgrå, og der var heller ikke nævneværdig fremgang i 60érne, vi skal helt frem til 70érne før det begyndte at gå fremad, men herfra gik det stærkt, med forsat fremgang frem til i dag.

Beskrivelse:

Vægt:
Hermelinen må veje fra 800 til 1300 gram.


Racepræg og præsentation:
Hermelinen er en kaninrace med sin helt egen stil.
Det perfekte hoved er kuglerundt, set både forfra og fra siderne, ørerne er korte, sammenstillede og opretstående og må ikke være over 7 cm. 
Idealet er 5 – 6 cm. 



Ørerne skal passe til hovedet altså hverken for grove eller for splejsede og  tynde. 
En længde på ca. 5,2 cm. klæder det runde hermelinhoved. 
V-ører er en grov fejl.
Øjnene er klare, og begge øjne skal have samme farve.
Kroppen er kort, tæt og valseformet

Benstilling skal være således at alle 4 ben er parallelle med kroppen. 
Hos farvede dyr og dyr med farvede løb skal kløerne være farvede. Alle kløer skal have samme farve. Hvide dyr har farveløse kløer.
Hverken hanner eller hunner må have hagepose.
Halen bæres lige og tæt op med bagkroppen.

Kropsform:
Kroppen er kort og valseformet og siderne skal være parallelle, og den skal have en god afrunding af bagkroppen uden flade lår, stejlt kryds eller udstående knogler. Kroppen må ikke smalle ind fortil ved brystkassen, derved mister den de parallelle sider og får et ”gumpetungt” udseende, kroppen skal være cylinderrund og ryggen skal være muskuløs, sådan at rygraden ikke står og danner tagryg. 
Benene skal være fintbyggede og bagbenenes siddeflade skal være parallelle med kroppen.

Parallelle sider og en kort krop sammen med et stort rundt hoved giver den ideelle hermelintype.
Kroppen skal bagtil slutte af med en god afrunding og ikke en tilspidsning som ofte ses.
Bagdelen på hermelinen skal ligesom på alle andre racer, være med en god afrunding, den må hverken være flad eller stejl.

Hermelinen kan enten præsentere sig liggende, med vægten samlet på benene, med let løftet bryst eller stolt knejsende med strakte forben.

Pels:
Hermelinen har en kort pels ca. 2 – 2,5 cm. med almindelig tæthed og fin kvalitet. 
Pelsen skal være regelmæssig på hele dyret, uden tydelige grove dækhår og uden bløde uldhårspartier på bryst, bug og bag. Den skal være glansfuld og smidig, og passe til den farvevariant, pelsen skal vise. På den tætte pels kommer det glansfulde dog ikke så klart frem som på den tynde pels.

Farve – tegning:
Hermelinen er anerkendt i alle standardens anerkendte farver. Den er også anerkendt i alle de i standarden anerkendte tegninger og pelstyper med dertil anerkendte farver undtagen Californian.

Kondition –pleje:
Hermelinen skal med sin pleje og sundhedstilstand vise at den er i udstillingsform. Hermelinen skal have rene ører, tørre øjne og næse. Kløerne skal være rensede og klippede, pelsen skal være ren og glansfuld, og der skal være et tatoveret øremærke i venstre øre, som skal være tydelig. Dyret skal være fri for utøj og sygdom, og Hermelinen skal roligt lade sig undersøge af dommeren.